Lampekontakten på bloggen

Hej

Jeg hedder Anni og er medejer af El-gården i Varde, som er en fysisk butik på Ndr. Boulevard 92 i Varde. Derudover har vi i snart 10 år drevet vores webshop lampeexperten.dk, med salg af designlamper til alle.

Jeg får rigtig mange gode tips og ideer til lys i hjemmet af vores kunder og alle mine dejlige kollegaer. På denne blog vil jeg komme med indlæg omkring dette og håber det kan være til inspiration til andre, eller bare som opslag til at blive klogere på lys og lamper.

Med ønsket om en rigtig fornøjelig læstelyst.anni_done_3_

Halløjsa!

Jeg hedder Trine og er medejer af El-gården I Varde. Derudover er jeg datter af Anni. Lamper og lys har der altid været mange af i mit barndomshjem, så interessen er derfor faldet mig helt naturligt.

Jeg husker specielt de røde lamper vi havde over køkkenbordene, 2 røde pendler over vasken og en rød langbordspendel over spisebordet. Dengang var farver og farvede lamper det helt store!

Jeg er så privilegeret at jeg ofte er ude som belysningskonsulent, her får jeg lov til at komme med forslag til nye lamper. Jeg bliver meget inspireret og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer.

Min personlige lampefavorit; Collage pendlen fra Louis Poulsen.

Må du grine, le og blive inspireret 🙂

Lyse indfald fra lampekontakten