Kategoriarkiv: Værelset

FJER? er det ægte, ja det er :)

De smukke fjer lamper fra VITA er så hyggelige!

De fleste som ser lampen i butikken er lige henne at røre, bare for at mærke om det er rigtige fjer. Jeg syntes egentlig at spørgsmålet “Er det ægte fjer?” er en smule mystisk. Men ja det er ægte fjer. Lampen findes i dag i 3 farver, og min favorit er klart den grå. Det minder mig lidt om den grimme ælling. 🙂

Kunderne siger tit omkring lampen, at det jo er en frygtelig støvsluger, og ja der kommer støv på den, ligesom der gør på alle dine andre lamper. Men heldigvis er den ligeså nem som en rispapirslampe at tage af stativet, tage den med udenfor og ryste den. Nemmere bliver det da ikke.

VITA lamperne er jo smarte, da de kan bruges lige som man ønsker. Vælg gulvstativet, bordstativet eller det almindelige ophæng til en pendel. Begge dele fås i hvid eller sort.

PS. fra nu frem til d. 30/7-17 sparer du 15% på alle produkterne fra Vita. Se det store udvalg HER.

 

-Trine

Nyt liv til pæren så det spiller.

Så har der været Halloween arrangement i butikken og i en underjordisk beskyttelseskælder, som vi havde lånt ved naboen. Perfekt scene til aftenen, hvor vi bla. viste, hvordan man kan lege med Philips Hue lys.

Vores kære elev Maria, havde også succes med at vise den nye pære, vi har fået fra Halo Tech. Colors musik lyskilde med/bluetooth. Pæren fåes i sort eller hvid cover. Den kan lyse normal hvid og den kan med den medfølgende lysdæmper skifte til at lyse i forskellige farver.

Pæren havde Maria hængt ovenover en bowle med blodlignende væske som røg og boblede, det så virkelig godt ud, og med lidt hjælp fra Michael, som lige vidste, hvor vi ku få lidt tøris til bowlen.

Der var mange af de unge Halloween gæster, der lige var henne forbi, for at se og høre nærmere, for ikke nok med at pæren kan lyse, den har også en indbygget højttaler der spiller ganske godt og rigtig højt.

Pæren er et godt supplement til lyset på et værelse.

Den kan sagtens hænge ned over et arbejdsbord eller ved sengekanten.

Jeg tror det godt ku blive et julegavehit, for de unge gæster havde heldigvis deres forældre med – og jeg synes det ligesom lå i blikket, at de (forældrene)nok kom igen en anden dag – uden børn.